Omkring 300 danske katte er i dag i daglig medicinsk behandling for diabetes 2 – og tallet er stigende.
Kattene får et insulinpræparat, der holder lidelsen i skak – men dyrene er ikke blevet syge ud af den blå luft.
De har, som tilfældet er hos mennesker, som regel fået diabetes 2, fordi de får for lidt motion og er blevet overvægtige af for meget mad.
Rammer lejlighedskatte
Mens diabetes 2 hos mennesker i Danmark er konstateret hos omkring 4,5 procent af befolkningen, er forekomsten blandt katte lavere – formentlig kun omkring 0,5 procent.
Men dette tal er behæftet med usikkerhed, fordi katte ikke regelmæssigt helbredstjekkes med samme grundighed som mennesker.
Danskere bruger årligt milliarder på kæledyrDerfor er der formentlig flere end 300 af Danmarks cirka 500.000 katte, der kunne have gavn af at komme i insulinbehandling, vurderer Charlotte Bjørnvad, dyrlæge og professor ved Universitetshospitalet for Familiedyr på Københavns Universitet:
»I virkeligheden er katte og mennesker ret ens, når det gælder udvikling af diabetes 2 – en sygdom, som hunde ikke får. De sukkersyge katte, dyrlægerne rundt om i landet ser i deres konsultationer, er typisk såkaldte lejlighedskatte. Altså katte, der kommer meget lidt ud og derfor ofte bliver noget dvaske og overvægtige. Det er katte, der som regel er neutraliserede – steriliserede hunner og kastrerede hanner – hvilket oftest er nødvendigt, hvis man skal kunne holde en kat i en etagebolig. Hvis kattene er kønsaktive, er de nemlig svære at holde som kæledyr i disse omgivelser«, siger Charlotte Bjørnvad.
Kosten spiller ind
Hun har arbejdet med diabetes 2 hos katte i en årrække, og i en videnskabelig artikel, der netop er publiceret i tidsskriftet Journal of Feline Medicine and Surgery, har hun sammen med to kolleger vist, at sukkersyge hos katte med fordel kan behandles med langtidsvirkende insulin, der også bruges til mennesker.
For 13 af de 14 katte, der indgik i undersøgelsen, kunne efter tre måneders behandling med insulinpræparatet detemir opnå meget fin kontrol med deres diabetes 2.
Det var dog ikke medicinen alene, der bragte kattene på ret kurs.
Hver fjerde vil ofre over 5.000 kr. på et kæledyrKostomlægning spillede også en meget væsentlig rolle – akkurat som når mennesker skal modvirke diabetes 2. Og den typiske kostomlægning hos kattene drejede sig om at skære ned på sukkeret, kulhydraterne, og i stedet skrue op for proteinindholdet i dyrenes kost.
Katten skal aktiveres mere
»Ved hjælp af insulin, kostomlægning og mere motion kan man gøre rigtig meget, når det gælder om at få styr på diabetes hos katte«, siger Charlotte Bjørnvad: »Et sted mellem 20 og 40 procent af de katte, der får diabetes 2, kan faktisk blive fri for alle symptomer – og slippe for at tage medicin – hvis de gennem en periode behandles på denne måde og man derefter holder fast i dette livsmønster. Hvilket man også ser hos mennesker, der beslutter sig for at gøre noget alvorligt ved deres diabetes 2«.
Men hvordan sørger man for, at en dorsk lejlighedskat får motion – skal man gå tur med den?
»Nej«, siger Charlotte Bjørnvad: »Det er en god idé, hvis man har en hund, men det duer ikke rigtig med katte. Katte er mere eksplosive i deres fysiske udfoldelser, og derfor kan man med fordel sætte et katteklatrestativ op i lejligheden – det vil motivere katten til at bevæge sig på den måde, den foretrækker. Og så kan man desuden tvinge dyret til at røre sig ved at placere dets mad forskellige steder i boligen«.
Det koster at behandle
Katten Flakse – en af Charlotte Bjørnvads patienter – koster ejerne omkring 1.800 kroner om måneden i insulin, udstyr til måling af blodsukker og dyrlægebesøg hver fjerde måned. Og det er endda i underkanten af, hvad det typisk koster at behandle en diabetes 2-kat, siger Charlotte Bjørnvad: »I den indledende fase er det endnu dyrere. For her skal katten kontrolleres jævnlig, og ejerne skal lære at måle dens blodsukker og give den insulin. Det betyder hyppige besøg og kontroller hos dyrlægen, og det koster omkring 2.000 kroner per gang«.
Loppemiddel til hunde kan slå din kat ihjelNår katte får diabetes 2, er den fysiologiske mekanisme den samme som hos mennesker: Overvægten giver en nedsat følsomhed for insulin, og så kan sukkeret i kosten ikke transporteres ind i cellerne som energi. Og samtidig er bugspytkirtlen ude af stand til at øge insulinproduktionen tilstrækkeligt, forklarer Charlotte Bjørnvad:
»Katten er, viser nye forsøg, formentlig det bedste modeldyr, når det gælder om at udvikle nye behandlinger og medicin mod diabetes 2 hos mennesker. Og det er noget, vi vil arbejde videre med – gerne sammen med medicinindustrien«.
fortsæt med at læse
