I næsten hvert fjerde danske hjem løber der et logrende væsen rundt, som kræver gåture, opdragelse og renlighedstræning. Samt loppemidler, vaccinationer og muligvis sterilisation. Andre danskere sværger mere til katten, som har sin smidige gang i stuerne i hvert femte hjem. Men næsten halvdelen af kæledyrsejerne ved ikke, hvad de vil betale for at få dyret behandlet, hvis det bliver sygt. Derfor ender mange ulykker med, at ejerne ufrivilligt må lade dyret aflive.

LÆS ARTIKEL »Mimi er billig i drift«

»Det kan være et frygteligt traume for den hunde- eller katteejer, der ved, at dyret kunne reddes, men at de må lade det aflive, fordi de står og mangler de 10.000 eller 20.000 kroner, som behandlingen koster«, siger professor ved Københavns Universitet Peter Sandøe, der er formand i Dyreetisk Råd.

Peter Sandøe mener ikke, at dyr skal gennemgå operationer eller behandlinger for enhver pris. Omvendt skal man som dyreejer tænke over, hvilke krav der følger med at have et dyr.

»En del mennesker køber et familiedyr uden at gøre sig de store tanker om, hvad der følger med. Men et dyr skal ikke fejle meget, før det koster 5.000 kroner at behandle det. Og hvis man ikke er klar til det, skal man nok overveje, om man skulle have nogle akvariefisk i stedet for en hund eller kat«, siger Peter Sandøe.

Han kalder det en banal etisk forpligtelse, når man anskaffer sig et dyr, at man kan og vil tage sig af det i den forventede levetid. Uanset om det gælder tid til at passe dyret eller økonomi til at betale for behandling af dyret, hvis det bliver ramt af sygdom.

Hunde er bedst forsikret
28 procent af dyreejerne siger, at de vil spendere 5.000 kroner eller derover på dyrlægen, hvis deres kæledyr har fået en livstruende sygdom, som kan behandles. Det viser en undersøgelse, som Megafon har foretaget for Politiken. Otte procent ville være parat til at betale 20.000 eller derover for sådan en behandling.

Men hele 43 procent svarer ’ved ikke’ til spørgsmålet. Tallene omfatter både hunde- og katteejerne samt de langt færre danskere, der holder marsvin, fisk, fugle, kaniner og andre smådyr.

I kæledyrenes verden er hundene bedst beskyttet, viser tal fra forsikringsselskabet Agria, som er specialiseret i sundhedsforsikringer for dyr. Hver femte hund har en sundhedsforsikring i Danmark, mens det blandt kattene kun er en procent, der er forsikret. Forsikringen er ikke omfattet af den ansvarsforsikring, som hundene skal have ifølge loven. De danske tal står i stærk kontrast til de svenske dyreforsikringer, fortæller landechef i Agria, Sonja Caraoglan.

LÆS ARTIKEL»Sifs forsikring er godt givet ud« »I Sverige, hvor der er en lang tradition for sygeforsikringer til dyr, er 80 procent af hundene og 35 procent af kattene forsikret«, siger Sonja Caraoglan. Selskabet har i januar i år desuden åbnet for en forsikring af smådyr som kaniner, marsvin, fugle, krybdyr og lignende. »Nogle folk synes, at det er for meget, men den type dyr bliver også behandlet hos dyrlægen. Vi har en veterinærsygeplejerske her, der har foretaget et kejsersnit på et marsvin«, siger hun. Det er så almindeligt, at smådyr behandles, at nogle dyrlæger er specialiseret inden for det område. Også selv om man kan købe et nyt dyr for langt under det beløb, som behandlingen koster. I Agria kan man forsikre en kanin for 350 kroner om året, mens en labradorhund koster 73 kroner om måneden. Også Topdanmark og Tryg har sundheds- eller ulykkesforsikringer til dyr. Selv om dyret ikke bliver sygt, er dyrlægebesøg er en af de store poster på budgettet, hvis man har kat eller hund. Grundtaksten ved et besøg på dyreklinikken er på omkring 300-650 kroner, afhængig af hvor man bor i landet, og hvor hård konkurrence der er mellem dyrlægerne. Vaccinationer, sterilisation og behandling af alt fra lopper til svamp kommer oveni. Den slags mere planlagte dyrlægebesøg dækker en forsikring ikke. Kæledyrsejernes udgifter er meget forskellige, viser svarene til Megafon. 10 procent oplyser, at de betaler under 100 kroner om måneden for at have kæledyr, mens 17 procent har udgifter på mellem 500 og 1.000 kroner, og 12 procent bruger over det beløb. Hver femte ved ikke, hvad dyret koster på husholdningsbudgettet. »For mange mennesker er hunden eller katten en del af familien, og de lægger ikke vægt på, hvad det koster, så længe de har råd«, siger Peter Sandøe. Tid til dyret er en mangelvare