Kort efter at alle partier i Folketinget undtagen Enhedslisten har afsat 2,2 milliarder over en fire-årig periode til bedre behandling af psykisk syge, står psykiatrien i landets største region over for en større spareplan, der risikerer at skære antallet af sengepladser ned og lukke en eller flere akutmodtagelser for sindslidende borgere.
Det vækker harme i pårørende-foreningen Bedre Psykiatri, hvor generalsekretær Thorstein Theilgaard kalder situationen i Region Hovedstaden »helt absurd og paradoksal«.





























