Blot 27 procent af landets indsatte føler, at deres ønsker om uddannelse under afsoning bliver hørt. Det viser en brugerundersøgelse, som Kriminalforsorgen har foretaget i landets fængsler.
Men selvom Kriminalforsorgen i 2012 erkendte, at uddannelsestilbuddene til de kriminelle var for ringe, så er situationen ikke den samme i dag, mener chefkonsulent i Kriminalforsorgen med ansvaret for uddannelsesområdet, Morten Bruun Petersen.




























