Formodet bombemand risikerer livstid

Lyt til artiklen

Den mand, der i går blev anholdt efter en eksplosion på Hotel Jørgensen i det centrale København, er nu sigtet for bombefremstilling og dermed at bringe andres liv i overhængende fare.

Manden sigtes dermed efter en paragraf, som ifølge Ritzau kan give fængsel på livstid.

PET: Det ligner et mislykket terrorangreb

Han sigtes desuden for at være i besiddelse af en skarpladt pistol.

Formodet bombemand sprængte toilet i stykker

Manden er netop blevet fremstillet i grundlovsforhør og her var svarene meget sparsomme.

Politiet kender stadig ikke mandens identitet og på spørgsmålet om, hvad manden hedder lød svaret »det kan jeg ikke huske«, ligesom han heller ikke kan huske, hvornår han er født.

Sår i ansigtet
I retssalen bar manden, som vurderes at være slutningen af 30´erne og stadig er indlagt på Rigshospitalet, hvide hospitalsbukser samt en grå hættetrøje og blå plastikfutter.

Han har sår i ansigtet, mangler det nederste af højre ben og går med krykker.

Tidligere i dag sagde chefen for Politiets Efterretningstjeneste PET, at det endnu er for tidligt at sige, om der er tale om en terrorrelateret forbrydelse eller anden form for alvorlig kriminalitet, »men der er omstændigheder, som peger i retning af et mislykket terrorangreb«.

Hæver terrorberedskab

Politiet har i dag hævet terrorberedskabet over hele landet.

Ifølge PET blev en bombe bragt til sprængning i kælderen under Hotel Jørgensen ved Israels Plads i det centrale København. Manden stak af, men blev efterfølgende anholdt i Ørstedsparken tæt ved hotellet.

Line Prasz

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her