Patienten Omer Suta var offer for et meget blodigt overfald for halvanden måned siden, da han var indlagt på den lukkede psykiatriske afdeling ved Bispebjerg i København. En anden patient slog ham mere end 20 gange i hovedet med flere stoleben som våben.
Den 60-årige Omer Suta var heldig at slippe med livet i behold, og både han og hans datter er rystede over, at overfaldet kunne finde sted på en psykiatrisk afdeling, hvor der hele døgnet er personale til at passe på patienterne.




























