I jagten på hælervarer har Midt- og Vestsjællands Politi i en storstilet aktion ransaget 21 adresser i og omkring Roskilde.
»Vi gennemførte aktionen efter nogle få måneders efterforskning, der viste, at en bestemt personkreds kunne være interessant i forhold til indbrud og hæleri«, siger lederen af indbrudsgruppen ved Midt- og Vestsjællands Politi, politikommissær Rene Frederiksen, til Ritzau.




























