Møbleringen i den lille skurvogn, der gør det ud for familiens midlertidige hjem på asylcenteret i Jelling, er sparsom.
Et par madrasser, et par nussede tæpper, en lille sofa og en stol til den otte måneder gamle datter. Skulle man bo her i flere år, ville det være svært at opretholde et tåleligt liv. Men mandag i denne uge kom nyheden. Den tidligere tolk for de danske styrker i Afghanistan, Obaidullah Totakhil på 27 år, hans kone på 20 år og deres datter kan blive i Danmark.




























