I en fuldfed avisannonce poserer SF’s partileder Pia Olsen Dyhr i øjeblikket med en liste over de ting, partiet har fået igennem i dette års finanslov.
Men aftalen om 75 millioner kroner, fordelt på tre år, til inklusion i folkeskolen praler partiet ikke med. Det tal er nemlig langt fra de 600 millioner, partiet havde krævet. Og et sløjt udbytte for folkeskolen, hvis man spørger fagfolk og eksperter.


























