Venstres politiske ordfører, Inger Støjberg, og de tre DF-politikere Pia Kjærsgaard, Martin Henriksen og Peter Skaarup er blevet meldt til politiet for deres kommentarer på Facebook til dommen i sagen mod Sam Mansour, der torsdag fik fire års fængsel for at propagandere for terror.
Anmelder er den dansk-marokkanske mands forsvarsadvokat, Thorkild Høyer, der mener, at de fire folketingspolitikere med deres udtalelser forsøger at påvirke afgørelsen af sagen og forhindre hans klient i at få en retfærdig behandling i retten, hvis han beslutter at anke sin dom.



























