Ved en ransagning hos en 23-årig mand har Midt- og Vestjyllands Politi fundet et halvt ton ulovligt fyrværkeri på en adresse i Sønder Felding sydvest for Herning.
»Vi fik et tip om, at der var ulovligt fyrværkeri på adressen, og da vi tog derud fandt vi 500 kilo ulovligt fyrværkeri«, fortæller vagtchef Gert Høeg fra Midt- og Vestjyllands Politi til Ritzau.


























