Da krisen ramte i 2008, gik byggeriet i stå. Så i september det år mistede Jan Kroggaard sit job. Det blev indledningen til en periode med arbejdsløshed, som med afbrydelser har strakt sig over snart fire år. Den 54-årige Jan Kroggaard har været i arbejde igen, men aldrig længe nok til at genoptjene retten til en ny periode med dagpenge. LÆS OGSÅEL kræver garanti for ledige: Enten arbejde eller dagpenge Derfor falder Jan Kroggaard ud af dagpengesystemet til april. Og han har allerede regnet ud, at han ikke kan få kontanthjælp. Mærkbart underskud »Det kan virkelig mærkes, hvis jeg lige pludselig mister understøttelsen på 12.000 kroner om måneden. Indtil nu har vi ikke mærket krisen så meget, fordi jeg har haft job nogle måneder af gangen«, siger Jan Kroggaard. Der er orden indvendig og udvendig i familiens hus i den fynske stationsby Tommerup. Den har boet der i mere end 20 år, så huset »er betalt godt ned«, som Jan Kroggaard udtrykker det. Folk med formue kan ikke få kontanthjælp, før de har spist formuen op, og har de en ægtefælle med en vis indtægt, så har ægtefællen forsørgerpligt. Og fruen i huset har et godt kontorjob. »I første omgang kan vi godt leve af min kones løn og vores opsparing. Vi må ikke gå fra hus og hjem lige med det samme, men der bliver ikke noget med ferier eller lignende. På sigt kan vi heller ikke leve af min kones løn, så skal vi af med huset«, siger Jan Kroggard. LÆS OGSÅRegeringen svigter de arbejdsløse Siden fynboen blev udlært tømrer i slutningen af 1970’erne, har han nok kendt til arbejdsløshed. »Vi måtte gå hjemme en gang i mellem, når det var frost og sne, og der kunne også være en måned eller to, hvor der ikke var nogen byggeprojekter, men så ringede firmaet igen«, siger Jan Kroggard.
Den fynske tømrer som nævnt ikke gået arbejdsløs uafbrudt siden krisen tog fat for fire år siden. »De projekter, der er for en tømrer, varer typisk fire til fem måneder, så jeg har ikke kunnet genoptjene retten til dagpenge«, siger Jan Kroggaard. Den tidligere regering skar – med støtte fra det nuværende regeringsparti de radikale – den periode, hvor arbejdsløse kan få understøttelse, ned fra fire til to år. Samtidig blev genoptjeningsperioden sat op fra et halvt til et helt år. Typisk eksempel Den fynske tømrer er typisk for dem, som står til at falde ud af dagpengesystemet. Næsten fire ud af ti af dem i risikozonen har rundet 50 år, viser en analyse fra a-kassernes brancheorganisation AK-Samvirke. 61 procent af dem kommer fra de klassiske arbejderfag i LO’s a-kasser. De velvoksne koi-karper nyder livet i havebassinet, hvor den sommervarme idyl står i skarp kontrast til de økonomiske realiteter, der tegner sig i horisonten. Jagten på et arbejde bliver mere og mere desperat. Jan Kroggard skal helst have fundet et job inden vinter, hvor byggeriet går helt i stå, men jagten på et job begrænser sig ikke til hans fag længere. »Jeg kunne godt forestille mig at komme på et lager eller blive pedel på en skole, men der er mange om buddet. Hver gang jeg har søgt et job, så er der flere hundrede ansøgere«, siger Jan Kroggaard, der fortsat håber at komme i arbejde som tømrer. LÆS OGSÅSF rækker hånden frem til Enhedslisten før finanslovsforhandlinger »Jeg går ud til firmaerne, snakker med dem og bliver skrevet op, men foreløbig er der ikke sket noget. Det hele ligger meget stille, og jeg kan da godt forstå, at mestrene ikke ansætter, når der ikke er noget i ordrebøgerne«, siger Jan Kroggaard. Oven over jagten på et job hænger konstant et spøgelse. »Som tiden nærmer sig bliver man mere og mere desperat. Det er en stor psykiske belastning ikke at vide, hvad man skal leve af«, siger Jan Kroggaard.






























