Lyt til artiklen
Som så mange andre gange de seneste døgn i København, mødes man af blå blink, når man ankommer til Gunnar Nu Hansens plads. Lyden af sirenerne er til gengæld forstummet. Roen afbrydes kun af en mandestemme, der runger ud af højttalerne:
»Hvorfor skal jeg dog råbe?«, tester han lydanlægget for enden af pladsen, der endnu er tom. Fra scenen med de store spot, skal politikere og offentligheder snart tale til folk, om dem vi alle er mødtes her for at minde. Dan Uzan og Finn Nørgaard, der blev de tilfældige ofre for et angreb på os alle.
