Københavns Politi efterlyser nu vidner, der kan have set gerningsmanden til weekendens skyderier cykle rundt i Indre By umiddelbart inden angrebet på synagogen på Krystalgade.
Politiets seneste efterforskning viser, at gerningsmanden i tidsrummet fra lørdag 14. februar klokken 23.25 til klokken 00.41 har cyklet rundt i området omkring Amagertorv, Købmagergade, Krystalgade og Peter Hvitfeldts Stræde.




























