Alex Vanopslagh, formand for Liberal Alliances Ungdom:
»Hvor grænsen mellem en kompliment og seksuel chikane går, er ikke til at sætte en objektiv ramme for. Det er en personlig opfattelse, og hvad der kan være en kompliment for mig, kan være chikane for dig. De kvinder, der føler sig chikaneret, er i deres gode ret til at føle det, og det er helt okay, at de sætter grænser over for dem, der overskrider deres grænser. For mig at se har vi et dannelsesproblem i vores samfund. Jeg mener ikke, det skal være strafbart at råbe efter kvinder på gaden, men vi skal sende et klart signal til folk om, at det ikke er okay at overskride andres grænser. Det er bedre at være forsigtig end lidt for fræk«.
»At råbe ’god røv’ til en kvinde kan aldrig være en kompliment«




























