Få avisen leveret hele julen: 15 aviser for kun 199 kr.

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Debat

Jeg blev antastet tre gange på en halv time

Hvorfor antaster mænd kvinder i bybilledet?

Debat

Som jeg skriver dette indlæg, kan jeg nærmest allerede høre mange af jer læseres umiddelbare reaktioner inde i mit hoved: Måske var din kjole for kort. Er det ikke hysterisk at hidse sig op over det? Eller: Har du ikke andre ting at bryde dit hoved med?

Jeg har selv ofte følt mig fjollet og hysterisk, når jeg har kunnet mærke mit blod koge over noget så åndssvagt som dytten, åndssvage tilråb og hurtige forbipasserende kommentarer, der kan opfattes som sexistiske. Men alligevel er det ikke kun arrigskab, der fylder på følelsesbarometret.

Andre følelser er afmagt og ubehagelig selvbevidsthed, som begge tager deres udgangspunkt i frygt. De gange, hvor jeg har oplevet antastelser i bybilledet, er jeg kommet igennem samme følelsesregister og står altid tilbage med det samme spørgsmål: Hvorfor gør mænd det her?

Men lad mig beskrive den 30-minutters tur, jeg gik i Aarhus, som fik mig til at reflektere over dette.

Jeg går en tur i Hasle, hvor jeg bor, og starter ud med at gå over Ringvejen til et hyggeligt villakvarter. Ligesom jeg drejer ind ad første vej, bliver jeg mødt af en bil fyldt med mænd, der dytter ad mig og råber et eller andet, jeg ikke helt forstod, ud ad de nedrullede vinduer. Jeg blev ubehagelig tilpas, men ignorerede det udadtil og fortsatte min gåtur ad en sti, der førte forbi en indhegnet fodboldbane, hvor et hold midaldrende mænd øver deres boldspil.

Det er sjovt, at en af de første tanker, der går igennem mit hoved, er: Please, sig eller råb ikke noget

Det er sjovt, at en af de første tanker, der går igennem mit hoved, er: Please, sig eller råb ikke noget. Men ak, en bold bliver ved et uheld skudt over hegnet og lander et stykke bag mig, og en af boldskyttens medspillere udbryder højlydt og lattermildt: »Nå, skulle du lige imponere den søde pige?« Der var vel at mærke ikke andre piger.

Kommentaren virker uskyldig, men jeg er stadig uforstående over for nødvendigheden af den. Især fordi den blev sagt så højlydt, at jeg er overbevist om, at hensigten var, at jeg skulle høre den og dreje hovedet. Det gjorde jeg ikke, men skyndte mig videre.

Jeg var ved at være godt irriteret og besluttede mig for, at nu var det nok gåtur for mig, men de sidste 10 minutter bød på endnu en episode. På vej hjem går jeg forbi tre unge mænd, hvoraf den ene efter at have passeret mig udbryder: »Hva’ så der, smukke?«.

Jeg ignorer det, og kommentaren bliver derfor efterfulgt af et »bitch«. På det her tidspunkt føler jeg mig vred, ked af det, fuld af afmagt og frustration over, at jeg ikke bare kunne få lov at nyde min gåtur i fred, og er komplet uforstående over for, hvad disse mænd egentlig har fået ud af eller har håbet på at få ud af deres antastelser.

Er det, fordi de håber, at jeg går hen og snakker med dem? Men hvorfor så bare dytte og skynde sig videre? Er det, fordi de skal være seje over for deres venner? Men hvad sejt er der ved at få et næsten sikkert afslag? Eller er det måske for at understrege et magtforhold mellem mig og dem?

Mænd har instinktivt et behov for at demonstrere et magtforhold, og måske føler de en form for afmagt i forhold til kvinder, som de prøver på at komme til livs

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Det sidste giver mening for mig. Til alle disse episoder ville jeg ikke kunne have gjort eller sagt noget, der ikke ville have efterladt dem med magtpositionen. Mænd har instinktivt et behov for at demonstrere et magtforhold, og måske føler de en form for afmagt i forhold til kvinder, som de prøver på at komme til livs.

Det er ingen hemmelighed, at mænd generelt set meget gerne vil i bukserne på kvinder, og at kvinder generelt set har større mulighed og anlæg for at være kræsne. Det er på den måde en magt, kvinder har over mænd. Så for at udligne det magtforhold prøver mænd, der dytter og råber, at understrege, at den antastede kvinde ikke har magt over dem.

Der er sikkert mange andre forklaringer på disse episoder, og gudskelov er det ikke alle mænd, der opfører sig sådan. Dette er dog en forklaring, der gør, at jeg kan pille min afmagt og frygt fra hinanden og trods alt nyde mine gåture vel vidende, at disse mænd kan dytte, råbe og kommentere, så tosset de vil.

Det er stadig mig, der har magten.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Forsiden

Annonce