Mens kongelig undersøger Lars Løkke Rasmussen i disse dage forhandler regeringsgrundlag, breder nervøsiteten sig blandt menige embedsmænd på Slotsholmen.
Her har de noteret, at Venstre og Dansk Folkeparti trods store politiske sværdslag synes temmelig enige om, at langt flere statslige arbejdspladser bør flyttes til landets udkantskommuner.




























