Næsten alle dieselbiler forurener langt mere end de må ifølge EU’s grænseværdier – det er en offentlig hemmelighed, og derfor kom VW-skandalen ikke bag på Det Økologiske Råd (DØR), siger rådets transportmedarbejder Jeppe Juul.
»Der har bredt sig en syg kultur i hele bilindustrien. Næsten uanset hvad vi kigger på, er der en markant voksende forskel på de udslip, der bliver målt i test, og i virkeligheden«, siger han.




























