Under den kolde krig var der ingen tvivl om rollen som storebror.
Dengang var Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) med sine 1.000 mand og lange elektroniske ører ind i Østeuropa omtrent ti gange så stor som Politiets Efterretningstjeneste (PET). De »platfodede strissere i PET« kunne alligevel kun bruge hovedet til »at proppe mad i og sætte kasket på«, som en dansk agent bemærkede, da Nato skyggeboksede med Warszawapagten. Og FE’s intellektuelle søofficerer stod for spionagen i udlandet, mens PET jagtede småspioner herhjemme.




























