Sagen om byggedirektøren, der blev ansat til at styre byggeriet af det nye supersygehus til 3,8 milliarder kroner i Hillerød og derefter vidnede til fordel for sin nye chef i en erstatningssag, skal opklares til bunds. Det mener flere politikere i Region Hovedstaden.
De kritiserer en advokatundersøgelse, som blev fremlagt i sidste måned, for at være mangelfuld og efterlade flere vigtige ubesvarede spørgsmål.



























