Flere dages regn, regn og atter regn har fået vandstanden i Storåen, der løber tværs igennem Holstebro, til at stige til to meter over normal vandstand.
Dermed er den allerede gået over sine bredder, siger Mogens Eliasen, der er vagthavende indsatsleder i Brand og Redning Holstebro. Vandet forventes ifølge ham at stige yderligere en halv meter i løbet af de næste ti timer.



























