Ret skuden op, lyder den kontante konklusion fra Børnerådet om indsatsen over for kriminelle mindreårige, som anbringes på landets sikrede institutioner eller de sikrede pladser i fængslerne.
Ifølge Børnerådets formand, Per Larsen, mangler indsatsen i dag et klart og ensartet grundlag for det socialpædagogiske arbejde, effektivt samarbejde mellem kommuner og regioner og en konstruktiv plan for, hvad der skal ske, når den unge igen lukkes ud af de sikrede institutioner.



























