Flygtninge, som får opholdstilladelse i Danmark, skal i fremtiden bo i flygtningelandsbyer, mener Dansk Folkeparti. Men det skal være landsbyer af en højere standard end dem, som i første halvdel af 1990'erne blev opført rundt om i landet for at huse bosniske flygtninge.
»Der er sket en udvikling siden dengang, og der er en højere forventning til boligstandarden i dag. Så ja, landsbyerne skal have en højere standard«, siger DF's udlændingeordfører Martin Henriksen.




























