Der er tre mulige udfald på raketopsendelsen.
Det var meldingen, da de to bagmænd Kristian Von Bengtson og Peter Madsen for ti dage siden fortalte verdenspressen om deres ambitiøse rumraketprojekt.
»Enten så 'crasher' vi. Ellers også flyver vi supersonisk. Ellers også må vi 'aborte' og trække hjem, fordi vejret aldrig blev godt nok«, sagde Peter Madsen.
FOTO OG LYD
Vejret har da også allerede drillet og udskudt opsendelsen to gange indtil videre, men i morgen satser raketfolket på at gennemføre projektet og skyde deres hjemmebyggede rumraket 'HEAT-1X/Tycho Brahe' omtrent 30 kilometer op i luften.
Kan sagtens ende med at flyve baglæns
Men hvad med mulighed nummer 1?
Hvad kan der egentlig gå galt, når nedtællingen er ovre, og der trykkes på knappen ude i Østersøen?
»Ha ha, jamen der er skam en del ting, der kan få os til at crashe«, siger raketbygger Peter fra Madsen fra ydermolen i Nexø, hvor den ni meter høje raket er blevet noget af et tilløbsstykke for både de lokale og turisterne.
»Altså, et meget muligt scenarium er, at vi kommer i luften og accelererer fint og stabilt. Til at starte med. Men når trykket så falder op igennem atmosfæren, og vi går fra overlydhastighed til underlydhastighed, så kan raketten meget vel blive ustabil. Og faktisk ende med at flyve med bagenden forrest«, siger Peter Madsen.
»Det er egentlig et meget sandsynligt scenarium, men det ville også være et flot crash. Og der sker ikke andet ved det, end at vi smadrer vores raket. Og så må vi bare prøve igen og bygge nogle større finner, så den bliver mere stabil næste gang«, siger Madsen, som var det det mest naturlige at sætte hele det omfattende apparat i gang igen.
Den behøver ikke flyve lige op i luften
Og det er i den grad stort.
Hjemmeværnet har sat deres båd 'Hjortø' til rådighed som kontrolskib, og siden har Søværnet ifølge Madsen også bidraget med et krigsskib, som skal med ud på havet.
Nexø er desuden blevet invaderet af pressefolk fra både Tyskland, Sverige, Rusland og flere til.
Selv Discovery er på plads for at følge det danske raketprojekt de 30 kilometer ud i Østersøen, hvor slaget skal stå, når DMI melder om roligt nok vejr.
LÆS OGSÅ
Her er detaljerne om morgendagens raketopsendelseAffyringen skal ske fra en hjemmebygget affyringsflåde, så bølgerne må ikke gå for højt og få flåden til at vippe for meget, men det er nu ikke noget, man skal bekymre sig voldsomt over, siger Madsen.
»Nej, det gør sgu ikke noget, at der kommer en lille vinkel på. Vi skal nok holde os inden for de 14,5 kilometer, vi har at gøre godt med. Det giver os ikke et crash«.
Sandsynligheden for brag i starten er lille
»Det kunne vi til gengæld få, hvis en lille fejl havde sneget sig ind i brændstoftanken«, siger Peter Madsen.
En slags kopi af Challenger-eksplosionen.
»Ja, sådan en god, solid eksplosion lige i starten. Det kunne være smukt. Jeg tror desværre, sandsynligheden for det er meget lav - blandt andet fordi vores brændstof er ilt - men det kunne ellers være et flot crash. Rigtig flot«.
TV
Du bliver ved med at tale om et flot crash, som om det nærmest er målet. Det er det vel trods alt ikke?
»Nej, men jeg er jo også sådan lidt et fyrværkerimenneske, du ved. Og skal det være, så skal det være med tryk på, synes jeg. Men nej, jeg vil da helst se den flyve. Selvfølgelig. Og jeg kan love dig, at hvis den tænder ordentligt og letter, så falder trykket i min aorta fra 10 bar til 2 på et øjeblik«, griner Madsen.
Glæden og sejrscigaren kommer bagefter
Et af de rigtig triste mulige udfald på morgendagens affyring vil være, hvis den flydende oxygen, som er minus 180 grader, har frosset ventilen til, så tændsatsen ikke kan få hul igennem.
En føntørrer fra Føtex skulle dog gerne sørge for, at det ikke sker, men det er desværre stadig en mulighed.
»Så ville vi måske bare se en lille grå røgsky, og så er showet slut. Det ville godt nok være nedtur. Et rigtigt dårligt crash«, siger Madsen og kigger over mod de mange mennesker på molen, der stimler sammen om raketten.
Eksperter: Al ære og respekt for raketprojektKan man ane en smule mismod i øjenkrogen?
»Nej men, okay, nu er jeg også helt ærlig, ikke – det er ligesom om, man ikke engang rigtig glæder sig lige nu.. Jeg tror først, vi bliver rigtige mennesker igen, når den raket er skudt af. Vi er bare så stressede i øjeblikket, så jeg tror først, glæden kommer bagefter. Når vi har set de der 175.000 hestekræfter banke derudaf. Så kan vi tænde sejrscigaren«.
Og fejre med familien?
»Nej for fanden. De er heldigvis hjemme i Skælskør. Hvis de også rendte rundt her, ville der bare være endnu mere at stresse over. Det ville jeg ikke kunne klare«.
fortsæt med at læse
