I store dele af min barndom var min farmor samlingspunktet i vores familie – også ved juletid. Det var hende, der stod for det meste af madlavningen. Til gengæld var det min far, der var mest interesseret i religion, og i en tidlig alder fik jeg også min egen personlige tro. Men selv om vi havde en tro på, at Gud eksisterede og var nærværende, gik vi ikke meget i kirke. Når vi endelig gjorde det, var det primært juleaften.
Jeg var dengang enebarn, så når det var jul, var der meget fokus på mig. Og julen blev noget særligt for mig. Jeg kan huske, at jeg havde svært ved at sove aftenen inden juleaften. Jeg glædede mig til hyggen, dansen om juletræet og de mange smukke julesalmer. Og så glædede jeg mig selvfølgelig til gaverne. Jeg kan huske, at jeg et år fik en racerbane. Det var fantastisk, da vi lå og byggede den sammen på gulvet.
