Forskere løser gåden om kollapset grønlandsk torskefiskeri

Torskestammer. Forskere har fulgt fire torskestammers velbefindende fra 1950 til 1970 og gennemført et stort antal DNA-analyser. Undersøgelsen afslører, at der i perioden blev fanget alt for mange af de langsomt voksende lokale fisk, hvilket fik bestanden til at kollapse.
Torskestammer. Forskere har fulgt fire torskestammers velbefindende fra 1950 til 1970 og gennemført et stort antal DNA-analyser. Undersøgelsen afslører, at der i perioden blev fanget alt for mange af de langsomt voksende lokale fisk, hvilket fik bestanden til at kollapse.
Lyt til artiklen

Lige så omgængelig og i alle henseender behagelig torsken er, når den nænsomt dampet ligger der på nytårstallerkenen i selskab med nøddesprøde kartofler og smørsauce og lidt grovkornet fiskesennep, lige så egenrådig og flygtig kan den være, når den svømmer rundt i havet – for hvordan holder man styr på torsk?

Svaret er, at det gør man langt bedre i dag end for blot få år siden – og det gælder også alle mulige andre fisk, som biologer via en kombination af prøvefangster og dna-analyser nu kan følge – ikke blot på artsniveau, men helt ned på stammeniveau. Og dermed kan man i Vestgrønland administrere et fiskeri, hvor der er grønt lys for at gå efter en kvote fjordtorsk, mens en anden stamme, der lever længere fra kysten, de såkaldte banketorsk, skal have fred, fordi de skranter.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her