Danskere er sammen med tusindvis af andre vestlige par valfartet til Thailand, Indien, Nepal og Mexico for at bruge udenlandske rugemødre. Her har omfattende industrier af billige rugemødre de seneste år gjort de fire vækstlande til populære fertilitetsdestinationer. Men snart er det slut.
I løbet af det seneste halve år er de fire lande kommet med samme melding: Dørene lukkes nu for udenlandske par, der vil bruge en rugemor.



























