Københavns Politi bekræfter nu, at en 18-årig mand, der 18. december sidste år blev dræbt af skud i bil på Frederikssundsvej i Husum var lillebror til en somalisk mand, der fire år tidligere på tilsvarende vis mistede livet ved en likvidering på åben gade i København.
»De er opvokset i nærområdet omkring Husum og havde begge klare relationer til den bandegruppering, som vi kender som Brothas and Soldiers«, siger politikommissær Lars Feldt-Rasmussen fra Københavns Politi til Ritzau.




























