Ankestyrelsen under Socialministeriet aflagde i februar et kontrolbesøg i Etiopien. Det er en 11 sider lang rapport fra dette besøg, som danner baggrund for, at social- og indenrigsminister Karen Ellemann nu endegyldigt trækker stikket for formidling af børn fra Etiopien. Her er nogle af kritikpunkterne fra indstillingen, som Politiken har fået aktindsigt i:
Uoverensstemmelser i papirerne
»Gennemgangen af disse sager (8 sager fra 2015, red.) har vist, at den engelske oversættelse af visse dokumenter i nogle af sagerne giver inkonsistente oplysninger om fundet af barnet. Disse uoverensstemmende oplysninger har DIA’s hovedkontor ikke af egen drift forsøgt at opklare, inden barnet blev stillet i forslag til ansøgerne«.



























