Lokale hjemmehjælpere skal ikke forvente at blive eskorteret af politiet, når de bliver sendt på arbejde i det belastede boligkvarter på Motalavej i Korsør.
Det er konklusionen efter et krisemøde i dag, hvor hjemmehælpernes fagforening FOA, kommunen og politiet diskuterede det, der skete på Motalavej mandag aften. Her blev to hjemmehjælpere, en mand og en kvinde, overfaldet af en gruppe unge fra området. En af hjemmehjælperne blev angiveligt overdænget med slag og spark.




























