Vidste danske myndigheder, at selskaberne bag ’Scandinavian Star’ i årene op til mordbranden i 1990 havde haft en række uheld og brande på sine skibe?
Det spørgsmål vil Enhedslistens Søren Søndergaard nu stille til justitsminister Søren Pind (V). Det sker efter, at Politiken søndag beskriver, hvordan selskaberne Scandinavian World Cruises og siden afløseren SeaEscape i perioden 1983-1990 havde flere uheld og mindst tre større skibsbrande.




























