I disse dage ankommer de første flygtninge siden 1999 til Københavns Kommune. 11 ankom i går, og i dag kommer yderligere 6 ud af de i alt 335 flygtninge, som byen skal modtage i år.
For at gøre det nemt for de travle københavnere at hjælpe deres nye medborgere i gang med livet i byen har Københavns Kommune i dag lanceret en frivilligportal på kommunens hjemmeside, som skal koble borgere og virksomheder sammen med flygtninge og på den måde gøre det nemt for alle parter at blive en del af de frivillige integrationstiltag. Kommunen vil lokke borgere til at tjekke ind på portalen gennem en storstilet reklamekampagne.


























