Partier forudser hårde forhandlinger om kampfly

Det bliver ham her, vi skal skyde lidt kroner efter. 27 stk, hvis det står til regeringen, men der er flere om at bestemme. Her ses Joint Strike Fighter blive præsenteret under en ceremoni i Fort Worth, Texas i 2006.
Det bliver ham her, vi skal skyde lidt kroner efter. 27 stk, hvis det står til regeringen, men der er flere om at bestemme. Her ses Joint Strike Fighter blive præsenteret under en ceremoni i Fort Worth, Texas i 2006.
Lyt til artiklen

Når regeringen i morgen præsenterer sin indstilling til ’århundredets våbenhandel’ – helt konkret 27 F-35 kampfly – vil der blive spidset ører hos de forligspartier, der skal være med til at besegle den endelige aftale.

Inden aftalen med den amerikanske flyproducent Lockheed-Martin kan lukkes, skal Venstre, Socialdemokraterne, DF, Liberal Alliance, SF, Radikale Venstre og Konservative først blive enige.

Allerede nu forudser flere partier på Christiansborg, at et indviklet og politisk betændt forhandlingsforløb venter forude. Forhandlinger, der vil komme til at handle mere om antal og pris end om regeringens valg af model, lyder analysen.

Her er Danmarks nye kampfly

Hos Konservative slår forsvarsordfører Rasmus Jarlov fast, at 27 kampfly i hans og partiets øjne er for få, hvis Danmark skal leve op til sit ansvar.

»Der venter svære forhandlinger; det er der ingen tvivl om. Vi står langt fra hinanden i forligskredsen«, siger Rasmus Jarlov, der mener, at aftalen bør indeholde mere end 30 fly.

På den anden side af bordet sidder Radikale Venstre og vil forsøge at præge aftalen i den stik modsatte retning. Tidligere udenrigsminister Martin Lidegaard (R) forudser derfor også langstrakte forhandlinger.

»Umiddelbart har vi et stærkt ønske om at begrænse antallet af fly så meget som muligt. Jeg glæder mig over, at vi er på den rigtige side af 30 – altså under – men vi vil selvfølgelig arbejde på, at vi kommer længere ned. Vores udgangspunkt er, at vi skal bruge færre midler på militært isenkram«, siger Martin Lidegaard.

I april langede USA’s præsident, Barack Obama, ud efter en række Nato-lande – herunder Danmark – for at bruge mindre end 2 procent af bnp på landets forsvarsbudget. Dels er der bekymring for destabiliseringen i Østeuropa med Vladimir Putin som Nato’s banemand.

LÆS MERE

Regeringen vil købe 27 F-35 kampfly

Dels er analysen, at konflikterne i Mellemøsten og bekæmpelsen af Islamisk Stat (IS) kræver en særlig indsats. I det lys har statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) en interesse i at lande en fælles aftale inden det kommende Nato-topmøde 8.-9. juli. Om Radikale Venstre vil stå i vejen for en aftale inden topmødet, hvis andre partier afviser en aftale om færre fly, er stadig uklart.

»Nu skal vi læse indstillingen igennem, så tager vi det på et senere tidspunkt. Men det er Folketinget og ikke regeringen, der beslutter, hvornår der er en aftale i hus«, siger Martin Lidegaard.

Ekspert: Dumt at gå ned i antal fly

De 27 kampfly forventes at koste 20 til 30 milliarder kroner. Derudover skal der afsættes udgifter til vedligeholdelse, så den samlede pris kan ramme mellem 45 og 55 milliarder kroner, vurderer flere eksperter. Da man i 2014 gennemførte sammenlagt 8.000 flyvetimer med de nuværende F-16-fly, kostede det ifølge flyvevåbnet alene 814 millioner kroner.

Mikkel Vedby Rasmussen, professor mso ved Institut for Statskundskab, vil ikke sætte mange ord på den forventede købspris, før han har set den samlede regning. Om antallet af fly forklarer han, at »man vil få svært ved at gøre de ting, man gerne vil, hvis man går meget lavere ned i antal«.

»Det samme fly kan ikke flyve over Irak, beskytte Bornholm og være standby i Baltikum. Selv F-35 går i stykker en gang imellem. Der er en tommelfingerregel, der siger, at man skal gange med tre i forhold til det antal fly, man vil have. Hvis man kigger på, hvad forsvaret gerne vil bruge flyet til, og hvem de gerne vil bruge dem med, så er F-35 det rigtige valg«, siger han.

I januar advarede Nato mod, at indkøbet af de nye kampfly samt prisen for at holde dem i luften kan true forsvarets økonomi. Blandt andet derfor har der de seneste mange måneder været flere finansieringsmodeller i spil internt i regeringen.

Penge fra forsvarets budget

Præcis hvor pengene skal komme fra, er endnu usikkert, men de skal findes inden for Forsvarsministeriets egne budgetter, slår Liberal Alliance fast.

»Vi har et ufravigeligt krav om, at det kan holdes inden for den økonomiske ramme. Jeg håber, at det kan flyve og ikke er et nyt IC4-tog. Inden vi ved, præcis hvad det koster og hvordan det finansieres, kan vi ikke kommentere yderligere, men vi afviser intet på forhånd«, siger partiets forsvarsordfører, Leif Mikkelsen.

Forligspartierne har aftalt, at flykøbet skal kunne betales inden for rammerne af forsvarets almindelige budget på cirka 20 milliarder kroner. Det har gjort processen en anelse sværere, og den milliardstore regning har fået regeringen til at udskyde den endelige beslutning fire gange inden for et år. I december udskiftede forsvarsminister Peter Christensen (V) sin departementschef, der blev chef i Forsvarets Efterretningstjeneste.

Vi vil bruge milliarder på nye kampfly - men helt uden en åben debat!

Internt i regeringen er man opmærksom på partiernes forskellige positioner. SF har tidligere slået fast, at 30 kampfly er for meget. Her ser man gerne, at man lander et sted mellem 18 og 24 kampfly. I regeringstoppen er analysen, at partiet hellere vil træde ud af forliget end at blokere for en aftale. Men intet er forudsigeligt, som en kilde tæt på regeringen udlægger det. Og SF’s forsvarsordfører vil ikke forholde sig til regeringens indstilling.

»Jeg har absolut ingen kommentarer, før jeg har set og læst indstillingen«, siger forsvarsordfører Holger K. Nielsen.

Heller ikke Socialdemokraterne ønsker at kommentere indstillingen.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og forsvarsminister Peter Christensen (V) præsenterer klokken 10 i dag regeringens forslag til indkøb af nye kampfly på et pressemøde på Christiansborg.

Anders Bæksgaard

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her