Folkeskolens lærere skal ikke kun stå foran tavlen og undervise i grammatik, matematiske formler og historie. Lærerne skal også snakke med elever, der ikke ser ud til at trives og måske er udsat for vold. Men tiden til de fortrolige samtaler er knap.
Formanden for Danmarks Lærerforening, Anders Bondo Christensen, er ikke i tvivl om, at lærerne spiller en væsentlig rolle, når vold mod børn i hjemmet skal bekæmpes.




























