I januar 2014 besøgte Politiken en camoufleret skurvogn et ganske hemmeligt sted i en midtjysk skov. Her sad blandt andre instruktør og fotograf Lars Ostenfeld foran en skærm og observerede det kronhjortekadaver, som de filmede i en lysning 700 meter derfra.
'Naturen Live - hvem kommer til middag' hed TV 2 Fri-programmet, som inviterede rovdyr på hjortekød, mens Danmarks befolkning kunne følge udviklingen live på tv og Facebook.





























