Fyns Politi har onsdag eftermiddag anholdt fem polske personer, der er mistænkt i en sag om grov vold mod en mand. Offeret er også fra Polen og de involverede skulle have kendt hinanden på forhånd.
Anmeldelsen om den grove vold kom klokken 16.05, og den fik politiet til at rykke ud til en adresse på Svendborg Landevej ved Frørup syd for Nyborg. I forbindelse med anholdelserne og ransagning på adressen var landevejen spærret i godt to timer.




























