Den 72-årige Else Kathrine Hansen, der var meldt savnet, er søndag formiddag blevet fundet i god behold i en skov nær sit hjem. Hun var kørt fast i sin bil.
Kvinden, der er diabetiker og afhængig af sin daglige medicin, har været væk siden fredag. Hun var konfus og afkræftet, da hun blev fundet, men ellers i god behold, siger vagtchef Anders Hansen, Syd- og Sønderjyllands Politi.




























