To mænd er søndag blevet stukket med kniv i en haveforening ved Uplandsgade og Laplandsgade på Amager i København. Det oplyser Københavns Politi.
De to mænd er blevet kørt til hospitalet. Den ene er søndag aften i kritisk tilstand, oplyser central efterforskningsleder ved politiet Youssef Lharraki.




























