1. Nøgenbadere. I 2013 blev en far så vred på fem nøgenbadere på Enø, som han mente krænkede hans dengang 11-årige datter, at han filmede dem og lagde klippet på YouTube og web-tv. Klippet kaldte han ifølge avisen Sjællandske ’Perversesvin’ og ’Liderbasser’. De fem badende mænd politianmeldte manden og fik klippene fjernet. Den dømte far skulle ifølge byretten betale 20 dagbøder af 250 kroner. Senere omstødte Landsretten dommen og frifandt den vrede far for æreskrænkelse.
2. Facerape. To 16-årige drenge skaffede sig i 2013 adgang til en piges facebookprofil. Den ene – pigens tidligere kæreste – kiggede med på den lukkede, private del af pigens facebookside, men forlod den så. Den anden tog private oplysninger af seksuel art og flyttede fra den lukkede til den åbne del, så alle kunne se dem. Drengene fik bøder på henholdsvis 2.000 kr. og 4.000 kr. og en plet på straffeattesten i 1 år.


























