Der skal oprettes et nyt tilbud i psykiatrien til borgere med særligt komplekse problemer. Det mener social- og indenrigsminister Karen Ellemann (V), der vil afsætte et »trecifret millionbeløb« over fire år til det. Pengene skal komme fra midlerne i satspuljen.
Forslaget kommer, kort før at en arbejdsgruppe kommer med sine anbefalinger på samme område. Gruppen er nedsat af Kommunernes Landsforening (KL), Danske Regioner og regeringen.


























