En dansker, som tidligere har kæmpet sammen med den internationale koalition mod Islamisk Stat, sender nu politiet i Syd- og Sønderjylland i retten, fordi det har inddraget hans pas.
Det er den første sag af sin art i Danmark, hvor en civil udelukkende har kæmpet sammen med alliancen, siger hans advokat, Erbil Kaya, som derfor er overrasket over, at Martin har fået frataget sit pas.


























