Mund- og klovsygen, som foreløbig har ramt husdyr i fire europæiske lande, er nu så omfattende et problem, at vaccination af dyr kan komme på tale, skriver Jyllands-Posten lørdag. Adm. direktør i Danske Slagterier, Anne Birgitte Lundholt, afviser dog muligheden for en generel vaccination. »Det er totalt udelukket. Det står vi meget standhaftigt fast på. Hvis man i desparation over sygdommens fortsatte hærgen i Europa griber til vaccination, kommer sygdommen først ud af kontrol. I så fald ved ingen, hvor udbredt smitten reelt er, ligesom det vil lamme eksporten til en række lande«, siger hun. Derfor må EU's ikke-vaccinationspolitik fastholdes. Derimod drøftede de veterinære eksperter i EU positivt fredag en hollandsk anmodning om at måtte vaccinere dyr, som skal slagtes. Kapaciteten til aflivning er ikke stor nok, og mens de syge eller måske syge dyr venter, kan smitten fra dem sprede sig i det tætte, hollandske landbrugsland. Hvis Holland får tilladelsen, vil det formentligt kun få midlertidige konsekvenser for eksporten, men det er en absolut betingelse, at hvert enkelt vaccineret dyr faktisk aflives. Et vaccineret dyr fra et sygdomsramt område er en farlig smittebærer, som kan bringe hele situationen ud af kontrol, hvis man overser det ved masseaflivningen.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00




























