Årets første nye Samsø-kartofler fra friland blev torsdag morgen solgt til den nette pris af 1243,75 kr. pr. kilo. Der var tale om 20 kilo af den traditionsrige danske sommerspise, der var under hammeren på auktionen hos Gasa Nord Grønt i Århus. Alle 20 kilo blev købt af grossisten Børge Andreasen fra Frugtimporten i Århus. Han solgte straks de værdifulde rodfrugter videre til cateringsfirmaet Kibæk og Søn, der igen leverede videre til en restaurant i Randers. Her venter der så aftenens gæster en særlig oplevelse. Traditionen tro var det Tage Madsen, der var øens hurtigste kartoffeldyrker. Og han kunne endda slå sin rekord fra sidste år med en enkelt dag. Salgschef Orla Lindstrøm, Gasa Nord Grønt, lover, at der fra nu af kommer kartofler fra Samsø på auktionen hver dag. Allerede fra næste uge vil kartoflerne formentlig også være at finde i butikkerne, dog til en pris, der ligger noget over det, man plejer at betale for kartofler. Først omkring grundlovsdag er alle Samsøs kartoffelavlere klar til at levere kartofler. Allerede tidligere på ugen blev der gravet nogle få kilo nye frilands kartofler op på Fyn. Og det fik Danmarks Kartoffelråd med Landbrugsrådets præsident Peter Gæmelke i spidsen til at udpege familien Rasmussen fra Bogense til årets Danmarksmester i frilandskartofler.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Sorlannguaq Maria Ravn Lind




























