Politiet i Glostrup har i dybeste hemmelighed anholdt og sigtet yderligere én mand i sagen om to millionrøverier mod pengetransporter: Glostrup-røveriet til godt 40 millioner kroner og Hillerød-røveriet til 9 millioner kroner. Det skriver Ekstra Bladet torsdag. Den 22-årige mand stammer ligesom Andrew Johannisson og én af de andre varetægtsfængslede i sagen fra Vanløse. Han blev i al hemmelighed fremstillet og isolationsfængslet ved et lukket retsmøde den 4. maj - beskyttet af navneforbud, bekræfter kriminalinspektør Willy Eliasen. »Der var forskellige årsager til, at vi så os nødsagede til ikke at informere offentligheden om anholdelsen. Disse grunde er fortsat til stede. Jeg kan derfor ikke kommentere udviklingen i sagen af hensyn til den fortsatte efterforskning«, siger Eliasen til Ekstra Bladet. Mistanke om en tredie Lige siden pengetransportchaufføren Andrew Johannisson sammen med en 23-årig kammerat ifølge sigtelserne begik rekord-røveriet den 27. november mod sin arbejdsgiver, S&P Security Services, i Vestskoven i Glostrup, har politiet haft mistanke om, at der befandt sig en tredje person i området. Et vidne så en mystisk mand sidde og "dukke sig" i en parkeret bil. Det var den 22-årige, mener politiet nu. Ud over den nye sigtede og de to barndomskammerater sidder også en 24-årig mand varetægtsfængslet i sagen. Han er lejer af det bådeskur i sejlklubben "Trekosten", hvor politiet i marts fandt to millioner nedstøbt i betongulvet. Fandt fingeraftryk Disse penge viste sig at stamme fra Hillerød-røveriet fra den 31. marts sidste år, da to maskerede mænd røvede 9 millioner fra en pengetransport. Men politiet fandt Andrew Johannissons og kammeratens fingeraftryk på pengesedler og emballage. Om det også er fingeraftryk på de nedstøbte to millioner, der førte til den nye anholdelse i sagen, ønsker Willy Eliasen ikke at kommentere. Hverken den 22-årige eller nogle af de tre "gamle" varetægtsfængslede har ville oplyse noget under afhøringerne af politiet.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Pårørende til beboere på demensafdeling i Lyngby-Taarbæk
Pårørende råber op om forhold på plejehjem: Det er ikke travlhed. Det er ikke uheld. Det er systematisk omsorgssvigt
Analyse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























