Minister fastholder øget politipatruljering

Selv om videnskabelige undersøgelser viser, at mere politi-patruljering ikke øger befolkningens tryghed, er justitsminister Frank Jensen (S) ikke parat til at skifte kurs. Han kræver fortsat mere patruljering, lød budskabet på en konference om nærpoliti torsdag i Nyborg. »Som politiker vil jeg ikke underkende befolkningens følelser«, sagde Frank Jensen til de godt 700 politifolk, lokalpolitikere og kommunale embedsmænd, som deltog i konferencen. Dermed hentydede han til, at borgere i spørgeundersøgelser ofte giver udtryk for et ønske om at se mere til politiet. Både justitsministeren og de øvrige politikere på Christiansborg har troet, at øget synlighed samtidig ville gøre folk mere trygge. Og derfor kræves en forøgelse på 10 procent af politiets såkaldte udetid i den nuværende aftale om politiets forhold. Imidlertid viser nye undersøgelser foretaget af henholdsvis professor, dr.jur. Flemming Balvig og af ph.d. Lars Holmberg, at der ikke er den forventede sammenhæng. Folk bliver ikke mere trygge, hvis de oftere ser politiet. Og faktisk kan kravene om mere patruljering skade politiets arbejde, mener Lars Holmberg. Men som nævnt er Frank Jensen ikke parat til at sadle om. I stedet bør politiet oftere målrette patruljeringen, så den foregår på steder og tider, hvor man ved, at der kan opstå problemer, mener han. »Det skal ikke være sådan, at politiet har udetid på må og få. Det skal gøres målrettet. De skal være synlige på de særlige hot spots«, sagde ministeren i en pause under konferencen. »I forvejen ligger Danmark i top sammenlignet med andre lande, når det gælder befolkningens tryghed. Og derfor kan man ikke på en studs øge trygheden. Det er et langt, sejt træk«, sagde Frank Jensen i en kommentar til forskernes resultater. Fra rigspolitichef Torsten Hesselbjerg lød der næsten de samme toner. Nu gælder det om at give politiets udetid noget indhold, og det skal være slut med den bevidstløse patruljering, mente han. »Man bør ikke fortsætte med at køre rundt og bare vise overkroppen. Man skal vise ben og skabe kontakt med borgerne«, sagde rigspolitichefen. I forbindelse med indførelsen af nærpoliti skal politifolk lære at arbejde langt mere forebyggende i samarbejde med f.eks. kommune, grundejerforening og andre. I stedet for at bruge alle kræfter på at opklare kriminalitet, skal nærbetjentene hindre kriminaliteten i at opstå eller i hvert fald dæmpe den. For justitsminister Frank Jensen kan nærpolitiet også være et vigtigt redskab i forbindelse med integration af fremmede: »Samfundet er inde i en fortsat rivende udvikling. Det har stor betydning for lokalsamfundet, at politiet er til stede og at man tager udfordringerne op. Børn og voksne fra de etniske minoriteter skal lære politiet at kende. Og jeg er ikke i tvivl om, at nærpolitiet kan være med til at få kriminalitetsraten blandt etniske mindretal ned«, mener ministeren. Professor, dr. jur Flemming Balvig erklærede sig som tilhænger af nærpolitiet, men den særlige arbejdsmetode kræver, at der ansættes flere i politiet, fastslog han. »Der er grund til at eftertænke, om synlighed og udetid nu er så gavnligt et mål. Mit forslag er, at man skifter synlighed ud med problemorienteret indsats«, lød det fra Balvig. Men forslaget om helt at droppe de præcise krav om en forøgelse på 10 procent af udetiden vandt han og forskerkollegaen Lars Holmberg dog ikke gehør for hos ministeren - som dog alligevel takkede for deres indsats: - »Det er en historisk begivenhed, at forskere er kommet ind for at se på og analysere politiets udvikling. For første gang er politiet blevet genstand for en videnskabelig analyse og evaluering, og det er sundt«, sagde justitsministeren.