En straffesag i Højesteret skal gå om. Landets øverste domstol skulle egentlig afsige dom i sagen på torsdag, men den plan har retten måttet skrotte. Da de fem dommere forleden mødtes for at votere i sagen, opdagede den ene af dem, at han er inhabil. Han har en familiemæssig relation til en af de personer, som optræder i sagen. Forsvareren for den tiltalte i sagen fik den usædvanlige oplysning mandag under sin ferie. Advokat: Det er ekstremt »Jeg er mildt sagt overrasket over, at man finder ud af det flere dage efter, at sagen har verseret. Det er ekstremt«, siger forsvareren, advokat Niels Ulrik Heine. Sagen har været forberedt siden efteråret 2000. Domsforhandlingen fandt sted i sidste uge. Her argumenterede advokaten for, at hans klients menneskerettigheder er blevet trådt under fode, fordi sagen har varet alt for længe. En anden påstand er, at sagen er forældet. Hovedpersonen i straffesagen er en svensker på 64 år. Tidligere har både byretten og landsretten straffet manden, der bor i Skåne, med fængsel i to år og en tillægsbøde på 30 millioner kroner, fordi han snød statskassen for netop 30 millioner kroner i moms i forbindelse med nogle enorme guldhandler. Beklager En af de fem dommere er Per Sørensen. Han beklager sin kollegas inhabilitet, men siger også, at situationen er undskyldelig: »Jeg vil sige, at det ganske enkelt er noget, som kan ske. Når man ser på denne sag, hvor papirerne fylder 25 centimeter, er det ikke noget, man umiddelbart ville kunne opdage. Vi læser sagen meget grundigt både før og efter domsforhandlingen, og dette her skete, inden vi kom i gang med voteringen«, forklarer Per Sørensen. Han understreger, at sagen er meget omfangsrig. Den består af mange politirapporter, retsbøger og andet materiale. Højesteret har i al hast arrangeret en ny domsforhandling, som vil finde sted i august. Fejlen kommer ikke til at koste den tiltalte noget. I øvrigt vil der sidde fem nye dommere på podiet, når sagen skal behandles på ny.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Kristian Jersing
Nej, du skal ikke have et sabbatår. Få dig et sabbatliv. Et, hvor du ikke kun lever i weekenderne og i ferierne
Lyt til artiklenLæst op af Kristian Jersing
00:00
tema
Troværdig #MeToo-roman leder tankerne hen på nu afdød redaktørs intenst benyttede sofa
Debatindlæg af Isabella Cortes Rudas, Freja Sif Fjeldberg Sørensen, Birk Skjalholt og Kamille Stenbæk
Han var rig, men boede i et faldefærdigt hus og spiste roer til aftensmad
Lyt til artiklenLæst op af Emil Bergløv
00:00




























