To danske narkosmugler blev fredag overført til det danske fængselsvæsen fra Thailand til afsoning af deres straf efter en aftale mellem de to lande. De satte fredag morgen igen foden på dansk jord efter otte-ti års afsoning i Thailand. Den ene, Thomas Darbo, har siden 1991 siddet fængslet for at smugle heroin ud af Thailand, en forbrydelse, der kostede ham 40 års fængsel. Den anden, Bo Nannestad, fik i 1993 30 års fængsel for at smugle et kilo heroin. Mændene blev under stort hemmelighedskræmmeri bragt ud af flyet i Københavns Lufthavn i Kastrup af politiet og kørt til henholdsvis Vestre Fængsel og Hillerød Arrest. Ny aftale De to er blevet overført, efter at Danmark og Thailand har indgået en aftale om overførsel af fanger. Den kræver, at mændenes straf overføres til danske forhold, og mændene har derfor fået danske domme på 15 års fængsel, inden thailænderne ville lade dem lov til at flyve med danske politibetjente hjem til afsoning. Aftalen kom i stand efter den stærkt omtalte sag om Beverly Ann Bland og hendes datter Aame Nameth, der i 1995 blev anholdt på vej fra Thailand til USA med 1,4 kilo heroin. Aame Nameth blev efter at have afsonet nogle år i et thailandsk kvindefængsel overført til USA - hvor hun også havde statsborgerskab - og prøveløsladt. Moderen blev senere på grund af kræft benådet af Thailands kong Bhumipol.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Michael Jarlner
Debatindlæg af Trine Ring




























