Nyhed! Politiken Lyd i 6 mdr. for kun 99 kr.

Tilfreds menneskerets-direktør ser lyst på fremtiden

Lyt til artiklen

Direktøren for Det Danske Center for Menneskerettigheder, Morten Kjærum, er ikke uventet meget tilfreds med regeringens beslutning om at bevare det lukningstruede center ved delvist at lægge det sammen med fire andre. Morten Kjærum mener, at centret med regeringens redningsmodel er garanteret fortsat uafhængighed. »Ud fra den model, vi har fået beskrevet, og ud fra de tilsagn, vi har fået fra regeringen, kan jeg ikke se, at det ikke skulle være det«, siger Morten Kjærum til Ritzau. Han siger samtidig, at Menneskerettighedcentret allerede i starten af halvfemserne meldte ud, at et tættere samarbejde med andre institutter og centre kunne have sine fordele. Derfor falder redningsmodellen i god jord. Fusionscenter Det Danske Center for Menneskerettigheder skal derudover dele administration og økonomisk bestyrelse med et andet center, der opstår gennem en fusion af Center for Udviklingsforskning, Center for Freds- og Konfliktforskning, Dansk Center for Holocaust- og Folkedrabsstudier samt Dansk Udenrigspolitisk Institut (DUPI). Bekymret over økonomien Ikke overraskende ser Morten Kjærum ganske få problemer med den nye struktur. Uafhængigheden er bevaret, mens økonomien nu styres overordnet i den fælles økonomiske bestyrelse. »Det er heller ikke uden betydning. Det er trods alt økonomien, der får det til at løbe rundt«, siger Morten Kjærum. International del styrkes Til gengæld forudser han, at særligt den internationale del af Menneskerettighedscentrets arbejde vil blive styrket. Morten Kjærum nævner en række eksempler: Menneskerettighedskrænkelser som del af konfliktbilledet i verden, hvordan en styrkelse af menneskerettighederne kan mindske konflikter, menneskerettigheder i udviklingsstrategi, samt hvilken rolle støtte spiller for menneskerettigheder i fattige lande. Morten Kjærum regner med, at den politiske beslutning står ved magt, selv om Dansk Folkeparti efter udmeldingen fra udenrigsminister Per Stig Møller (K) anklager regeringen for at bryde aftalerne, der blev indgået i forbindelse med finansloven.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her