En medarbejder på et plejehjem i Gentofte blev idag idømt 30 dages betinget fængsel. To andre ansatte blev idømt 10 dagbøder á 500 kroner. De tre medarbejdere glemte sidste år en 75-årig dement beboer, der natten over sad på sit toilet. Tre dage senere døde hun. Retten i Gentofte afsagde i dag dommen over de tre sundshjælpere, der var tiltalt for grov forsømmelse og skødesløshed i forbindelse med pasning af ældre. Sad 12 timer på toilettet De tre var alle på vagt på plejehjemmet Søndersøhave i Gentofte 25. november 2000, da den 75-årige demente Inge Rathmann blev glemt siddende i en hejselift på toilettet. Efter at have tilbragt 12 timer på toilettet blev kvinden næste morgen fundet bevidstløs, og tre dage efter døde hun på hospitalet af en blodprop, hun fik, da hun forsøgte at komme fri af liften. Det var to af de sigtede, der satte den 75-årige i liften på deres aftenvagt, men de kom aldrig tilbage til hende, inden de fik fyraften omkring to timer senere. Den forseelse takserede domsmandsretten i dag med 10 dagsbøder á 500 kroner. Betinget fængsel og bøde Heller ikke den tredje dømte i sagen, der havde nattevagt den pågældende nat, så til Inge Rathmann, der først blev fundet næste morgen ved 9.30-tiden. Retten idømte nattevagten 30 dages betinget fængsel samt en bøde på 2000. Anklageren havde krævet, at nattevagten skulle frakendes retten til i at arbejde på plejehjem i en ængere periode, men det krav fulgte retten ikke. De tre kvindelige ansatte erklærede sig alle tre ikke skyldige ved retsmødet i går, og tog sig efter dommen i dag betænkningstid med hensyn til, om de vil anke dommen
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Debatindlæg af Gymnasielærernes hovedbestyrelse
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























