26 irakere sultestrejker i Københavns domkirke

Lyt til artiklen

26 irakere ankom torsdag formiddag til Vor Frue Kirke, Københavns domkirke, og slog sig ned i kirkerummet, oplyser domprovsten i København, Anders Gadegaard. På brystet bar de store skilte, hvorpå der står: "Sultestrejker på grund af langvarig sagsbehandling". De 26 irakere, flertallet muslimer og enkelte kristne, har ventet op til flere år på en afgørelse af deres asylsag, mens andre for nylig har fået afslag, men tør af hensyn til deres liv, ikke vende tilbage. Ifølge domprovsten agter de nu at blive i kirkerummet og intet indtage, før end de danske udlændingemyndigheder tager sagen op. Udlændingestyrelsen vil se på sagerne Udlændingestyrelsen har bedt om at få en liste med navnene på de irakere, der har indledt en sultestrejke i Vor Frue Kirke i København, oplyser underdirektør i Udlændingestyrelsen Anni Fode. »Hvis vi får at vide, hvem det er, der sultestrejker, så vil vi se på deres sager«, siger hun, men understreger, at man ikke kan sultestrejke sig til at opnå asyl i Danmark. »Som udgangspunkt bliver irakiske asylansøgere behandlet ligesom alle andre asylansøgere, men det er rigtigt, at sagsbehandlingen for godt 100 irakere blev stillet i bero i eftersommeren p.g.a. nye oplysninger fra bl.a. UNHCR. Hovedparten af de sager er nu ekspederet. Nogle har fået asyl og nogle afslag, oplyser Anni Fode. Tidligere har alle irakiske asylansøgere umiddelbart kunnet opnå status som "de facto flygtninge", da man vurderede, at de ikke kunne returnere til Irak uden at være i fare, alene fordi de var flygtet fra landet. Den praksis er nu blevet ændret, primært på baggrund af oplysningerne fra UNHCR.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her